At rejse med børn

Author: emilierh

Skiferie med børn

Skiferie med børn

Vores første ferie på ski, som familie – mor, far og barn. Turen gik til Østrig, mere præcist Kitzbühel, hvor vi havde lejet en lejlighed. Vi var afsted sammen med Louis’ farfar og farfars kæreste. Turen til Østrig Vi valgte selv at køre til Østrig. […]

Spanien – Vi forlænger lige sommeren lidt

Spanien – Vi forlænger lige sommeren lidt

Vi valgte at forlænge sommeren lidt i år og rejste til Malaga sammen med et vennepar og deres datter, midt September. Flyrejsen Vi havde bestilt billetterne nogle måneder i forvejen. Vi fløj med Ryanair ned og hjem igen med SAS. Jeg synes det er lidt […]

Afbudsrejse til Tyrkiet

Afbudsrejse til Tyrkiet

Louis’ far kan være spontan, meget mere end jeg. Jeg er mere til planlægning og elsker at have en ferie i vente, som jeg kan gå og glæde mig til.

I oktober sidste år, havde vi været i sommerhus med en masse venner og børn. Det ene par skulle til Gran Canaria med familien ugen efter og Kevin hungrede efter ferie, sol og kvali-tid. Det kan være en farlig kombi.

Den søndag putter jeg Louis. Det har vel taget en lille halv time og da jeg kommer ind i stuen igen, siger Kevin “jeg har bestilt en afbudsrejse, vi skal flyve kl 17 imorgen. Kan du nå at pakke til det?”

Min første all-inclusive ferie gik til Tyrkiet, med en 11 måneder gammel baby. Ferien jeg aldrig troede jeg skulle på, men som overraskede big time – jeg elskede det.

Flybilletterne

Kevin havde fundet flybilletterne på en eller anden afbudsrejse-side på nettet. Jeg har desværre ikke kunnet finde frem til hvor og han kan ikke huske det. Men vi skulle fra København lufthavn og vi fløj til Antalya. Vi gav 2000kr t/r for billetterne.

Flyturen

Flyturen ned var en sen aftenflyvning og Louis blev puttet i bæreselen og kom så over i mine arme og ligge, da han var faldet i søvn. Bæreselen har fungeret rigtig godt for os på flyet, når vi har skulle putte Louis.

Fra lufthavnen til hotellet tog vi en taxa der holdt ude foran. Klokken var mange og vi skulle bare hurtigt til hotellet, så vi kunne komme i seng.

Hotellet

Vi fandt et all-inclusive hotel via hotels.com. Og fordi vi rejste i slut oktober, så var det nogle virkelig gode priser. Vi gav 800kr for 5 overnatninger med all-inklusive. Det synes jeg er billigt.

Selve værelset var fint, men vi manglede et ekstra værelse. Når Louis sov, endte vi lidt med bare at ligge i sengen, i mørket og se film (fra klokken 20). Det kunne have været hyggeligt, hvis vi kunne have siddet og spillet spil i et værelse, uden at forstyrre Louis når han sov. Derfor er vi nok også så glad for at booke lejligheder via airbnb, hvor jeg synes vi får mere for pengene. Hotellejligheder stikker hurtigt af i pris når der skal bookes med mere end et værelse.

All-inclusive

Jeg har aldrig prøvet det tidligere og havde en helt klar ide om, at det på ingen måde var mig – alt for mange mennesker, kedelig mad og uden stemning. Men jeg må indrømme, at med børn (barn i vores tilfælde) er det mere end perfekt. Ingen dårlig samvittighed over et barn der larmer, smider med maden eller er utålmodig over at vente på maden (der er nemlig mad med det samme, buffet livet). Og det bedste af det hele, oprydning. Når man har spist, så bliver det gjort rent efter barnet – det er altså ferie.

Det har været en af vores mest stille og rolige ferier og det var lige hvad vi trængte til. At lave ingenting og bare være sammen, os tre.

….

Jeg gad godt at være så modig en dag, at bestille en af de der helt billige afbudsrejser, dem de kalder uspecifik. Der hvor man kan ende i ren luksus eller noget helt modsat. Har i nogensinde prøvet at tage chancen? Og hvordan blev det?

Sommerferie på Mallorca med en baby på 5 måneder

Sommerferie på Mallorca med en baby på 5 måneder

Gæsteindlæg: Ann-Katrine Kirk @annkatrinekirk Første ferie med baby – prøv lige at spørg om vi var nervøse (nok mest mig). Vores lille familie, bestående af Far Lasse, Mor Ann-Katrine og Baby Axel Johannes var i August måned på vores første sommerferie som familie, og destinationen […]

Skagen

Skagen

Skønne, dejlige Skagen. Jeg har boet i Skagen i 13 år og jeg synes det er Danmarks dejligste ferieby. Selvom jeg snart har boet 10 år i København, min mor er flyttet til København og ingen af mine forældre bor, hvor jeg har boet sammen […]

Gode apps til børn når i skal ud og rejse

Gode apps til børn når i skal ud og rejse

Vi er kæmpe fan af Ipad’en, især når vi skal ud og rejse eller på en længere biltur. For os gør den bare turen hyggeligere for alle og tilføjer lidt ro til turen, både for Louis, mor og far.

Jeg lavede en story på Instagram, hvor jeg spurgte, hvilke apps i kunne anbefale og der blev tilføjet en del nye til min liste. For ærlig talt, så var min liste kort – jeg synes det er svært at finde gode apps, Louis synes er spændende. Så jeg suger altid til mig, når jeg hører andre fortælle om, hvilke apps deres børn er vilde med.

Jeg fundet nogle apps til børn, som jeg synes er både lærerige og underholdende. Hvis ikke andet er angivet, findes de både til android og IOS.

Til de yngre børn

Bimi Boo Kids

Flere forskellige apps, såsom puslespil, farvning og tegning, former og farver og andre lærerige spil.

Jeg synes det er nogle rigtige fine app’s til de små børn og samtidig er de lærerige. Herhjemme er de et stort hit.

Alder: 1-2 år
Pris: Gratis

Leg ABC, Alfons Åberg

Her lærer du bogstaver, lyde og ord med Alfons. App’en er udviklet af sproglærere og spildesignere.

Hvad kan børnene lære?

-Bogstavernes lyde, former og navne
-Gentegne bogstaver
-Stavning af 100 ord
-Hvordan man læser enkle ord
-Kreativ historiefortælling

Appen er på Dansk

Alder: +4
Pris: Gratis – kan tilkøbes flere funktioner

Sofus og Månemaskinen

Er en af de app’s jeg fik anbefalet på instagram af en følger. Jeg har først lige hentet den til Louis og den ser rigtig fin ud.

Sofus og månemaskinen får meget ros. Du går på opdagelse på den magiske skovplanet sammen med skovgnofen Sofus. Her kan du bygge en rumraket og hjælpe Sofus på rejsen til Månemaskinen.

“Undslip robotkongens fængsel på rusthavet, og slip ud af rørlabyrinten sammen med den et-hjulede robot Zum-Zum. Skynd dig at reparere månemaskinens hjerte, så det kan blive dag igen!”

Appen indeholder:

– Interaktive illustrationer.
– 100+ vers på rim, fortalt af Lars Knutzon.
– 3 kapitler med 19 scener.
– Unikke musikstykker og lydeffekter i hver scene.

Alder: 2-5 år
Pris: 35 kr.

Findes kun IOS.

DR Ramasjang

I DR’s Ramasjang app finder du de velkendte Ramasjang karakterer. Der er både serier og film fra Ramasjang. Derudover indeholder app’en også spil.

Alder: Børn op til 5 år
Pris: Gratis

App for små børn

App for børn er på dansk og god til at barnet kan lære dyrenavne og lyde at kende. Jeg er mest til den del af appen, hvor man du bliver spurgt “Hvor er mariehønen?” Hvorefter barnet får 4 valgmuligheder i billeder og skal så vælge billedet med mariehønen.

Alder: 1-3 år
Pris: Gratis

Video Touch – Animals

Herhjemme er appen et kæmpe hit og Louis elsker at trykke på dyrene og se og høre de små levende film af elefanten, koen eller grisen. Hvert dyr har 3-4 forskellige film koblet til sig.

Jeg synes Video touch er bedre ift at se dyrene og dyre lyde sammenlignet med App for børn.

Alder 0-2 år
Pris: Gratis, men der kan tilkøbes flere dyr til appen.

Pegebog for børn

“A deeeet ?” Er nok den mest sagte sætning herhjemme. Arh måske lige overgået af “Maaaaa”.

Denne pegebogs app er virkelig fin. Når der bliver trykket på billedet i pegebogen, vises et billede af fx en kanin, kaninens lyd kan høres og der bliver fortalt, at det er en kanin vi ser på billedet.

Derudover kan den også lave en lille leg, hvor barnet så skal gætte, på hvilket billede, vi ser en bil.

Alder: 1-3 år
Pris: En gratis kategori og fuld version koster 25kr.

Til de ældre børn

Her er jeg altså ikke helt lige så skarp. Men der skal være lidt til alle aldre.

Sigurds Danmarkshistorie

En fin måde at lære lidt om Danmarkshistorien fra istiden til nutiden igennem 40 små spil med Sigurd Barrett. Find appen her.

Alder: 4-8 år
Pris: Gratis

Hugo world

Jeg har selv spillet Hugo som barn og det går bare aldrig rigtig af mode.

Og Hugo har stadig brug for hjælp. I dette spil skal du hjælpe Hugo og Hugoline med at bygge en by og lede efter trolde.

Alder: Over 4 år
Pris: Gratis

Hay Day

Et farmspil, hvor du skal opbygge din gård, passe dine afgrøder og fodre dine dyr. Et helt særligt sted hvor det aldrig regner og dine afgrøder aldrig dør. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes selv det her spil er sjovt for voksne – så selvfølgelig skulle det med.
Kræver netværksforbindelse.

Alder: +10
Pris: Gratis

Film

Vi bruger også Netflix og Viaplay, hvor vi kan hente film og serier ned til offline brug.

Derudover har jeg set, at Popsi og krelle har lavet en app, Popsi TV, hvor man mod betaling kan se deres fine, sange offline – jeg har bare været for nærig til at betale for det, da jeg synes vi betaler til nok tjenester og udover det har fin underholdning i de gratis tjenester der udbydes.


Hvis du synes der mangler nogle app’s på listen, eller du har nogle indvendinger til nogle af mine forslag – så skriv endelig til mig på Instagram eller littletravelerdk@gmail.com.

Husk at tagge dine feriebilleder med #littletravelerdk, så vi kan inspirere hinanden.

Ferie på Samsø med børn

Ferie på Samsø med børn

Samsø har flere gange været det sted i Danmark med flest solskinstimer, men man kan også være heldig (ironi kan forekomme) at komme en weekend, hvor der er vind og regn. Smukke Samsø Der er så utroligt smukt på Samsø. Naturen og de mange flotte […]

Alt er vand ved siden af Ærø

Alt er vand ved siden af Ærø

Ærø er fantastisk. Vi er så heldige, at have familie på øen og det betyder, vi gerne besøger Ærø en gang om året. Ærø er et rigtig dejligt sted at holde ferie og jeg kan tage mig selv i at få lyst til at pakke […]

Flyrejse – Når din bagage bliver beskadiget under flyrejsen

Flyrejse – Når din bagage bliver beskadiget under flyrejsen

Kend dine muligheder og rettigheder, hvis din bagage er blevet væk, forsinket eller ødelagt under flyrejsen.

Det kan blive en besværlig start på ferien, især når man rejser med børn, hvis din bagage ikke dukker op eller hvis dit udstyr; Barnevogn, klapvogn eller autostol er gået i stykker under flyrejsen.

Vi var så uheldige, at vores Bugaboo Buffalo klapvogn gik var gået i stykker, da vi pakkede den ud af vores Pram Pack fra stokke. SAS erstattede hele vognen og endda beløbet til Bugaboo’s nye model, FOX. Da Buffalo modellen er udgået.

Når du lander i lufthavnen

Hvis din bagage er forsinket, ødelagt eller mistet under flyrejsen, skal du henvende dig til det flyselskab du er rejst med eller flyselskabets Handling Agent i lufthavnen. Herefter skal du melde, hvad der er galt med din bagage og udfylde en PIR-rapport (Property Irregularity Report). Det er derfor vigtigt, at du pakker din bagage taske med f.eks. klapvogn ud og lige tjekker, alt ser fint ud, inden du forlader lufthavnen. Det er meget nemmere, at få det gjort i lufthavnen end når du først er kommet hjem.

Vi ville have taget metroen hjem, da vi landede fra Amsterdam, men da vi pakkede klapvognen ud til Louis, var selve stellet desværre knækket. Vi gik op til SAS bagage skranke og fik det anmeldt med det samme og så måtte vi op og finde en taxa i stedet for.

*Husk at gemme en kopi af rapporten som dokumentation for, at bagagen der er blevet anmeldt, er blevet anmeldt i rette tid og til dokumentation, hvis man nu forsvinder i systemet (det kan ske og så bliver man glad for man fik screenshottet og gemt alle kvitteringer fra anmeldelsen – trust me).

Rejseforsikring

Du bør også kontakte dit forsikringsselskab, da de måske vil dække dine udgifter, hvis du har en rejseforsikring.

Bagage problemer opstået på udrejsen

Kontakt din rejseforsikring, hvis du har et af nedenstående problemer med din bagage. De kan klargøre, hvad du har ret til ift. din rejseforsikring, og hvad samt hvor meget du kan få dækket nu og her.

Din bagage er forsinket

Du har ret til at købe fornødenheder, fx tandbørste og undertøj. Hvad du ellers må købe, afhænger af hvor længe din bagage er forsinket, og hvor du er rejst til. Undgå at købe dyrt ind, da du måske ikke kan få dækket alle udgifter.

Hurtigst muligt og senest 21 dage efter du har modtaget din bagage, skal du klage skriftligt til flyselskabet og kræve erstatning for dine udgifter.

**igen husk at gemme kvitteringer, ellers kan du være uheldig ikke at få dækket dine udgifter.

Din bagage er mistet

Du har ret til erstatning, hvis din bagage ikke er dukket op efter 21 dage, eller hvis flyselskabet melder bagagen bortkommet. Du skal klage skriftligt til flyselskabet for at kræve erstatning.

Hvis din bagage er mere end 21 dage om at komme frem, anses den for at være bortkommet.

Din bagage er ødelagt

Du har ret til at få dækket dine reparationsudgifter, hvis din bagage blevet beskadiget i forbindelse med flyselskabets håndtering. Hvis kufferten og indholdet er brugt i længere tid, kan der foretages en nedskrivning af erstatningsbeløbet.

Senest syv dage efter du modtog bagagen, skal du klage skriftligt til flyselskabet og kræve erstatning. Hvis det er muligt, så meld altid din babge mens du er i lufthavnen, det vil spare dig for meget tid og ringen frem og tilbage.

Husk at tage billeder af skaderne, hvis du er uheldig, at din bagage er gået i stykker.

Bagage problemer opstået på hjemrejsen

Hvis der er problemer med din bagage ved ankomsten til dit hjemland, så skal du stadig udfylde en PIR-rapport, som beskrevet tidligere.

Du har ret til at få erstattet udgifter til indkøb af fornødenheder. MEN det er svært at få erstattet noget (tandbørste, shampoo, undertøj), da det antages, at man har det mest nødvendige derhjemme.

Kontakt derfor altid flyselskabet og hør hvad de betragter som fornødenheder og hvad de vil erstatte.

Hvis din bagage er forsinket i mere end 21 dage, betragtes den som bortkommet, og du vil have krav på at få den erstattet. 

Hvis din bagage er beskadiget gælder, gælder reglerne som ved udrejse og du har ret til at få dækket reparationsudgifterne.

Vi havde lang behandlings tid på vores anmeldelse af vores ødelagte klapvogn og endte faktisk med at købe en ny i mellem tiden, da vi ikke kunne undvære den i de 3 uger, behandlingstiden tog. Vi var heldige at få dækket det fulde beløb af vores nye klapvogn, men havde faktisk kun regnet med at få dækket, hvad den udgået bugaboo buffalo, stod til på nettet. Hvilket var knap 2000kr mindre end FOX’en.

Det gjorde tilgengæld den lange ventetid og vores lidt trætte indstilling til SAS, ikke var så slem alligevel – god kundeservice kan altså betale sig og giver glade kunder, selvom der har været lidt bump på vejen.

Hvor meget kan jeg få erstattet?

Hvis du er nødt til at foretage erstatningskøb, bør du begrænse udgifterne, da der er et maksimumbeløb for erstatningen. Det gælder uanset om din bagage er mistet, forsinket eller ødelagt. Forhør dig derfor altid hos dit flyselskab og rejseforsikring – for at være på den sikre side.

Det højeste beløb du kan få erstattet er 1.000 SDR pr. person. SDR står for “Special Drawing Rights” og er Den Internationale Valutafonds regneenhed. Du kan omregne, hvor meget 1000 SDR svarer til i danske kroner, her

***Der kan være andre dæknings beløb og aftaler, alt efter hvilken rejseforsikring du er dækket af.

Sommerferie i Kroatien

Sommerferie i Kroatien

I år ændrede vi lidt i ferieplanerne. Normalt vil jeg aldrig rejse længere væk fra Danmark, end Sverige og Norge, når sommeren rammer i juni, juli og august måned. Jeg synes Skandinavien har så meget at byde på om sommeren. Men i år, havde vi […]