At rejse med børn

Gode apps til børn når i skal ud og rejse

Gode apps til børn når i skal ud og rejse

Vi er kæmpe fan af Ipad’en, især når vi skal ud og rejse eller på en længere biltur. For os gør den bare turen hyggeligere for alle og tilføjer lidt ro til turen, både for Louis, mor og far.

Jeg lavede en story på Instagram, hvor jeg spurgte, hvilke apps i kunne anbefale og der blev tilføjet en del nye til min liste. For ærlig talt, så var min liste kort – jeg synes det er svært at finde gode apps, Louis synes er spændende. Så jeg suger altid til mig, når jeg hører andre fortælle om, hvilke apps deres børn er vilde med.

Jeg fundet nogle apps til børn, som jeg synes er både lærerige og underholdende. Hvis ikke andet er angivet, findes de både til android og IOS.

Til de yngre børn

Bimi Boo Kids

Flere forskellige apps, såsom puslespil, farvning og tegning, former og farver og andre lærerige spil.

Jeg synes det er nogle rigtige fine app’s til de små børn og samtidig er de lærerige. Herhjemme er de et stort hit.

Alder: 1-2 år
Pris: Gratis

Leg ABC, Alfons Åberg

Her lærer du bogstaver, lyde og ord med Alfons. App’en er udviklet af sproglærere og spildesignere.

Hvad kan børnene lære?

-Bogstavernes lyde, former og navne
-Gentegne bogstaver
-Stavning af 100 ord
-Hvordan man læser enkle ord
-Kreativ historiefortælling

Appen er på Dansk

Alder: +4
Pris: Gratis – kan tilkøbes flere funktioner

Sofus og Månemaskinen

Er en af de app’s jeg fik anbefalet på instagram af en følger. Jeg har først lige hentet den til Louis og den ser rigtig fin ud.

Sofus og månemaskinen får meget ros. Du går på opdagelse på den magiske skovplanet sammen med skovgnofen Sofus. Her kan du bygge en rumraket og hjælpe Sofus på rejsen til Månemaskinen.

“Undslip robotkongens fængsel på rusthavet, og slip ud af rørlabyrinten sammen med den et-hjulede robot Zum-Zum. Skynd dig at reparere månemaskinens hjerte, så det kan blive dag igen!”

Appen indeholder:

– Interaktive illustrationer.
– 100+ vers på rim, fortalt af Lars Knutzon.
– 3 kapitler med 19 scener.
– Unikke musikstykker og lydeffekter i hver scene.

Alder: 2-5 år
Pris: 35 kr.

Findes kun IOS.

DR Ramasjang

I DR’s Ramasjang app finder du de velkendte Ramasjang karakterer. Der er både serier og film fra Ramasjang. Derudover indeholder app’en også spil.

Alder: Børn op til 5 år
Pris: Gratis

App for små børn

App for børn er på dansk og god til at barnet kan lære dyrenavne og lyde at kende. Jeg er mest til den del af appen, hvor man du bliver spurgt “Hvor er mariehønen?” Hvorefter barnet får 4 valgmuligheder i billeder og skal så vælge billedet med mariehønen.

Alder: 1-3 år
Pris: Gratis

Video Touch – Animals

Herhjemme er appen et kæmpe hit og Louis elsker at trykke på dyrene og se og høre de små levende film af elefanten, koen eller grisen. Hvert dyr har 3-4 forskellige film koblet til sig.

Jeg synes Video touch er bedre ift at se dyrene og dyre lyde sammenlignet med App for børn.

Alder 0-2 år
Pris: Gratis, men der kan tilkøbes flere dyr til appen.

Pegebog for børn

“A deeeet ?” Er nok den mest sagte sætning herhjemme. Arh måske lige overgået af “Maaaaa”.

Denne pegebogs app er virkelig fin. Når der bliver trykket på billedet i pegebogen, vises et billede af fx en kanin, kaninens lyd kan høres og der bliver fortalt, at det er en kanin vi ser på billedet.

Derudover kan den også lave en lille leg, hvor barnet så skal gætte, på hvilket billede, vi ser en bil.

Alder: 1-3 år
Pris: En gratis kategori og fuld version koster 25kr.

Til de ældre børn

Her er jeg altså ikke helt lige så skarp. Men der skal være lidt til alle aldre.

Sigurds Danmarkshistorie

En fin måde at lære lidt om Danmarkshistorien fra istiden til nutiden igennem 40 små spil med Sigurd Barrett. Find appen her.

Alder: 4-8 år
Pris: Gratis

Hugo world

Jeg har selv spillet Hugo som barn og det går bare aldrig rigtig af mode.

Og Hugo har stadig brug for hjælp. I dette spil skal du hjælpe Hugo og Hugoline med at bygge en by og lede efter trolde.

Alder: Over 4 år
Pris: Gratis

Hay Day

Et farmspil, hvor du skal opbygge din gård, passe dine afgrøder og fodre dine dyr. Et helt særligt sted hvor det aldrig regner og dine afgrøder aldrig dør. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes selv det her spil er sjovt for voksne – så selvfølgelig skulle det med.
Kræver netværksforbindelse.

Alder: +10
Pris: Gratis

Film

Vi bruger også Netflix og Viaplay, hvor vi kan hente film og serier ned til offline brug.

Derudover har jeg set, at Popsi og krelle har lavet en app, Popsi TV, hvor man mod betaling kan se deres fine, sange offline – jeg har bare været for nærig til at betale for det, da jeg synes vi betaler til nok tjenester og udover det har fin underholdning i de gratis tjenester der udbydes.


Hvis du synes der mangler nogle app’s på listen, eller du har nogle indvendinger til nogle af mine forslag – så skriv endelig til mig på Instagram eller littletravelerdk@gmail.com.

Husk at tagge dine feriebilleder med #littletravelerdk, så vi kan inspirere hinanden.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *